Olie

Olie – Hvad skal jeg vælge?

Et spørgsmål som tit dukker op i forbindelse med olieskift er, om der skal vælges syntetisk motorolie eller ej. Er meromkostningerne ved syntetisk motorolie værd at ofre?

Syntetisk motorolie eller ej?
En syntetisk motorolie har frem for alt et højere viskositetsindeks. Dette betyder kort fortalt, at olien holder sig tyndere ved lave temperaturer og tykkere ved høje temperaturer.

Fordelen er, at når det er rigtig koldt, har man nemmere ved at starte motoren, og motoren snurrer lettere. Samtidig kommer olien hurtigere ud til de forskellige smøresteder, og dermed slides motoren mindre.

Til visse motorcykelmotorer, som f.eks. turboladet motorer, anbefales generelt en syntetisk olie. Til en gammel motor, som har et vist olieforbrug kan det være økonomisk tvivlsomt at anvende en syntetisk motorolie. Men for en motor, som har et lavt olieforbrug, vil den meromkostning, der er ved at anvende syntetisk motorolie, være minimal i forhold til de samlede motorcykelomkostninger.

Hvor ofte skal jeg kontrollere oliestanden?
Du bør kontroller oliestanden i motor for hver ca. 1000 km. Følgeskaderne ved at køre sin motor tør for olie kan være katastrofale. Selv nye motorer har et vist olieforbrug. Der kan være tale om ca. 0,5 liter på 1000 km.

Gode råd
Mangler din motorcykel olie, og der er behov for at efterfylde olie, anbefales det, at den olie, som påfyldes, har samme kvalitet, som den olie, der er foreskrevet i instruktionsbogen til din motorcykel. Man kan blande forskellige leverandørens olie, men blander man 2 olier med forskellige specifikationer, vil der være stor sandsynlighed for, at oliens oprindelige egenskaber forringes.

Sørg altid for at have en ekstra dunk med olie, som opfylder de angivet specifikationer for din motorcykel, med i bagagerummet.

Klik på billedet for at få det større Industrioliens viskositetsklasser i henhold til lSO 3448
ISO (International Organisation for Standardisation) har udviklet viskositetsklasser for olier til industriel anvendelse. Systemet omfatter 18 viskositetsklasser, der angives i mm2/s ved 40°C. En viskositetsklasse angives med et ISO VG nummer, der svarer til viskositetsklassens middelgrænseværdi +/-10%. Skemaet til venstre viser sammenhængen mellem ISO VG (industriolier) og SAE viskositetsklasser (automotive motor- og gearolier).

Ved sammenligning af oliernes viskositet bør man altid kontrollere, at viskositetsværdien angives ved samme temperatur. mm2/s = tidligere bencænt centistok
SSU = Saybolt Universal sekunder
RI = Redwood sekunder
°E = Engler-grader
Vejledning om motor- og gearolier
Forkortelser og forklaringer til Olie:
Fra Shell
Fra FDM